UEFA C2 Kursus i april-maj 2022

Future Vejle arrangerer i april-maj 2022 UEFA C2 kursus til en eksklusiv pris for trænere i Future Vejle klubberne.


UEFA C2 er opdelt i tre aldersrelaterede forløb: U5-U9, U10-U14 og U15-senior. Dette kursus dækker målgruppen U10-U14, men er også relevant for trænere for de øvrige årgange.

Hvert forløb beskæftiger sig dybdegående med muligheder og udfordringer ved at træne spillere i netop den aldersgruppe. Du må gerne tage flere UEFA C2-kurser, hvis du ønsker det, men det er ikke et krav.

På kurset vil der være rig lejlighed til at diskutere fodbold med ligesindede, som træner på nogenlunde samme alderstrin som dig selv. Samtidig indeholder kurset fortsat en stor del praktisk undervisning på fodboldbanen.

Optagelseskriterier
UEFA C2 er andet trin i UEFA C-træneruddannelsen.
For at deltage på UEFA C2, skal du have gennemført UEFA C1.

Formål
På UEFA C2-kurset får du blandt andet viden om:

  • Involvering af træningsressourcer
  • ATK – Aldersrelateret Trænings Koncept
  • Børn og unges udvikling
  • Træningsformer – organisering
  • Viden om træning af den specifikke aldersgruppe (U5-U9, U10-U14 eller U15-senior)
  • Teknisk træning i spil (herunder instruktionsmomenter)
  • Keeperen
  • Det gode fodboldmiljø - træning og kamp


Varighed
20 timers kursus + onlineforberedelsesmodul og som afslutning på kurset et online refleksionsmodul. På dette kursus er der desuden hjemmeopgaver mellem nogle moduler.

Mødepligt
Der er ingen eksamen, men der er krav om 100% fremmøde på kurset. Hvis kursisten udebliver delvist, vil det ikke være muligt at få sit kursusbevis. Det vil ligeledes ikke være muligt at færdiggøre kurset på andre hold.

Registrering af kursister
Da UEFA C2 består af et online forberedelsesmodul, er det nødvendigt, at alle kursister bliver registreret før første fremmøde på modulerne, så de kan modtage link og forberede sig.

Kompetence og bevis
Gennemførelse af kurset giver mulighed for at benytte titlen ”UEFA C2-træner”, og du modtager dit UEFA C2-trænerbevis efter endt forløb, såfremt kurset er gennemført uden fravær.
UEFA C2-træner er et nødvendigt grundlag for optagelse på UEFA C3.



PRIS & TILMELDING


Future Vejle medlemmers pris er 1.150,- inkl. forplejning


TILMELD DIG HER


Tilmedingsfrist er fredag d. 15. april kl 23.55

INSTRUKTØR


Thomas B. Graabæk

Ungdomsudviklingstræner, Vejle Boldklub


tg@vejle-boldklub.dk

28 57 38 94

STED


VB Parken

Hellumvej 9

7100 Vejle

Danmark

PROGRAM


Tirsdag 26. april kl. 16:00-21:00
Torsdag 28. april kl. 16:00-21:00

Tirsdag 10. maj kl. 16:00-21:00
Torsdag 12. maj kl. 16:00-21:00


Der er ingen eksamen, men der er krav om 100 % fremmøde på kurset. Hvis kursisten udebliver delvist, vil det ikke være muligt at få et kursusbevis. Det vil ligeledes ikke være muligt at færdiggøre kurset på andre hold.